Antimobbestrategi

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Målet er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og samtidig øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber.

Det gør skolen ved at:

  • Opbygge trygge og tolerante børnefællesskaber, hvor man ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og vores læring.
  • Tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et rart sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever, at de står uden for. Man anerkender og respekterer hinanden, og tager affære, når man oplever eller erfarer, at nogen bliver mobbet.
  • Beskytte børn, der er udsatte og tage sig af de bagvedliggende problemer.
  • Reducere omfanget af digital mobning og sørge for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere på de digitale medier.

Målet med antimobbestrategien er at øge elevernes generelle trivsel, herunder at der på alle klassetrin arbejdes med veldefinerede og alderssvarende problematikker inden for digital dannelse. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng skolens værdiregelsæt og skolens øvrige målsætninger og politikker.

 Skolen har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab og giver plads til fejl.

  • Skolen sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos lærerne, pædagogerne og ledelsen.
  • Skolen lytter som udgangspunkt til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig.
  • Skolen har regler for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige og kendte i klassen, på årgangen og på skolen.
  • Skolen kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel.
  • Skolen har undervisningsforløb om mobning i alle klasser og inddrager materialer og inspiration fra fx Alliancen mod mobning, Mary Fonden, Fri  for Mobberi, Destination Trivsel fra Sex & Samfund, Red Barnet og Børns Vilkår.

Skolen henter viden og ideer i relevant forskning og hos forskere på området, som fx Helle Rabøl Hansen eller Stine Kaplan Jørgensen. Skolen benytter sig også af ekstern ekspertise og fælles nationale tilbud og arrangementer om trivsel og digital dannelse, som fx

o Åben Skoles temapakke om digital dannelse

o Nationale arrangementer som ”Sikker internet-dag” & ”Uge Sex” og Red Barnets DropMob

o Red Barnets: Mobningens ABC

o SSP-initiativer om digital dannelse fx ”Det gode valg”

o Evt. eksterne eksperter til fx at klæde hele det pædagogiske personale på i forhold til forståelsen af de unges online ”livsverden” eller til forældresamarbejdet i klasser, som er ramt af problemer med digital mobning og mistrivsel.

 

  • Skolen har taget stilling til, hvilke fag der har ansvaret for forskellige tematikker og opmærksomhedspunkter inden for digital dannelse, samt hvordan der konkret kan arbejdes med dette i de pågældende fag og i den understøttende undervisning.
  • Skolen overvejer, hvordan relevante temaer kan tænkes ind i fagene og i den understøttende undervisning.
  • Lærerne videndeler om gode materialer og gode forløb, der fremmer elevernes trivsel og digitale dannelse og organiserer skolens af viden om digital dannelse.

I frikvarterer

  • Skolen har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de mindre elever altid har nogen af lege med, fx med hjælp fra de større elever igennem periodevis legepatruljer/venskabsklasser.
  • Skolen har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne Lærere, pædagoger og elever Lærere og pædagoger

Samarbejde ml. skole og fritidspasning/børnehave.

  • Der er en tæt kontakt mellem skole og fritidsinstitutionen om trivselsmæssige udfordringer og samarbejder om løsninger. Der bruges fx klasselogs og ugeplaner til at samarbejde, og der kommunikeres om elevernes trivsel på skolen og i fritidshjemmet i det omfang, mulighederne giver lov til det. Der samarbejdes på tværs af faggrupper om, at:

o Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klasser, så børnene møder hinanden med et åbent sind.

o Løse op for udfordringer, der opstår i samspil mellem børn og mellem børn og voksne

o Danne gode og velfungerende klassefællesskaber, når børnene skal starte i skole og forinden har været i et indskolingsforløb i fritidsinstitutionen.

  • Skolen samarbejder tæt med SFO og daginstitution i om overgangen fra dagtilbud til skole for at sikre, at børnene får den bedste skolestart.
  • Skolen udvikler et fælles sprog og en fælles viden om mobning mellem lærerne og pædagogerne på skolen og pædagogerne i fritidspasningen.
  • Skolen inddrager og opfordrer eleverne til at arbejde med klassernes trivsel og skolens antimobbestrategi.
  • Skolen inddrager eleverne i planlægningen af skolens aktiviteter og indsatser mod mobning.
  • Skolen opfordrer til lege/aktivitetsgrupper, så alle elever får besøg og selv besøger andre ud fra tanken om, at kendskab giver venskab
  • For at styrke elevernes generelle sociale trivsel (herunder digitale trivsel), henvender skolen sig oprigtigt spørgende og nysgerrigt til elever for at få belyst, hvad eleverne finder svært, og hvad de ønsker teamets hjælp til.
  • Skolen arbejder løbende med digital dannelse for at styrke vores elever i at agere sikkert og hensynsfuldt på de digitale medier.

På digitale medier

  • Fra og med skolestart arbejder skolen med digital dannelse om, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier. Udover at bruge materiale om digital dannelse i undervisningen, som beskrevet ovenfor, bruges der inspiration fra fx Sikkerchat.dk, Medierådet, Sex & Samfund.
  • Skolen opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes færd på de digitale medier og griber ind over for dårlig omtale af andre og dårlig opførsel, fx ved at bruge Din Digitale Vejviser. Skolen samarbejder med forældrene om elevernes trivsel ved at afholde forældremøder med fokus på digital adfærd

 Skolen har workshops på udvalgte klassetrin med fokus på digitale medier og digital etik samt temamøder på udvalgte klassetrin for børn og forældre om bl.a. digitale veje og vildveje.

  • Skoleledelsen tager initiativer, som kan udvikle en fælles digital kultur på skolen med implikationer for både undervisere, elever og skoleledelsen. Kulturen tager naturligvis udgangspunkt i skolens værdier og virker rammesættende og retningsgivende for både lærer- og elevudfordringer samt sikrer en ensartet måde at håndtere digital mistrivsel på.
  • Skolen arbejder med at eksplicitere de særlige forhold og opmærksomhedspunkter, som gør, at digitale problematikker ”stikker af” fra skolens generelle trivselspolitik. Skolens trivselspolitik opdateres, så den tydeligt har et digitalt perspektiv.
  • Skolen tager aktiv stilling til, hvilke vejledere der har hvilke opgaver i forhold til foregribende og indgribende indsatser i relation til mistrivsel på de digitale medier. Dette indebærer at organisere og beskrive de lokale kommandoveje og de forskellige ansvarsposter.

Samarbejde med forældre

  • Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger.
  • Skolen opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen.
  • Skolen opfordrer til og forventer åbenhed omkring udfordringer og et fortroligt rum forældrene imellem.
  • Skolen har klassens trivsel, herunder trivsel på de digitale medier, som et fast punkt på alle forældremøder. Lærere, pædagoger, skolebestyrelse og forældre Lærere, pædagoger, skolebestyrelse og forældre

På møder og ellers året rundt

  • Skolen har temamøder på bestemte klassetrin for børn og forældre til praktisk håndtering af trivsel og mobning, herunder digital mobning.
  • Skolen opfordrer til og forventer sociale fest- og fødselsdagsregler, der sikrer, at alle børn eller alle drenge/piger inviteres til arrangementer i klassen, og tilskynder eleverne til at deltage i hinandens arrangementer.
  • Skolen opfordrer til og forventer, at forældre har et øje på, at deres barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. Børnene skal hjælpes til at udforske nye relationer.
  • Skolen er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå digital mobning, da denne form for mobning også foregår efter skoletid. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og institution får derfor stor betydning.
  • Skolen opfordrer til, at bestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet med trivslen på skolen.

Særlige arrangementer

  • Skolen markerer en årlig trivselsdag på skolen, eks. Red Barnets initiativ om Skolernes årlige nationale trivselsdag: Min Skole – min ven for at markere betydningen af elevernes trivsel. Det sker på tværs af årgange for at øge fokus på elevernes trivsel og inspirere og motivere til fællesskab og samhørighed.
  • Skolen har evt. en bestemt uge om året, hvor hele skolen sætter fokus på digital dannelse. Alle elever arbejder i deres klasser med digital dannelse, og der etableres særlige arrangementer med eksterne ressourcepersoner.
  • Skolen sikrer, at skolens ritualer (i forbindelse med fx afgangsklassers sidste skoledag) ikke skaber hverken utryghed eller foragt.

HÅNDTERING AF MOBNING

Husk at tiltag ikke skal rettes mod enkeltindivider, men skal rettes mod den destruktive kultur i klassen. Skolen sørger for at have den fornødne viden om, hvordan man forstår mobning og bedst muligt håndterer mobning på skolen. Håndtering af mobning kan ske via tre trin:

1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi.

2. Planlægning af tiltag, herunder med fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte elever yderligere.

3. Evaluering og opfølgning – hold øje med hvad det er, skolen gør. Der findes ingen ”quick fix”- løsninger på mobning. Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige og som har karakter af ”brandslukning”, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige.

SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING

Klassen/børnegruppen

  • Skolen har klasseaftaler om, hvordan man forholder sig til mobning.
  • Skolen opfordrer elever, der er tilskuere til mobning, til at gå til en voksen – lærer og/eller forældre.
  • Skolen kommunikerer tydeligt med børn og forældre og involverer dem i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.
  • Skolen spotter opmærksomhedspunkter i den årlige nationale trivselsmåling, sætter målrettet ind og følger udviklingen.
  • Skolen inddrager ressourcecentret til afdækning af forløb, sparring og indsatser og tilbyder bistand i og uden for skolens regi.

De involverede børn

  • Skolen lytter til den enkelte elevs oplevelse og anerkender, at alle har ret til at få deres oplevelse taget alvorligt og blive lyttet til. Skolen er opmærksomme på børns forskellige måder at ytre sig.
  • Skolen kommunikerer tydeligt, at fælles ansvar, værdighed og respekt er centrale elementer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre.
  • Skolen involverer forældrene til de berørte børn i processen, fx klassen, årgangen eller lignende og informerer hele klassens forældregruppe. Det gøres på en tryg og fornuftig måde.
  • Skolen støtter eleverne i at indgå positivt i klassefællesskabet Lærere, pædagoger, forældre og elever Forældre og fagteam
  • Skolen opfordrer forældre, der får kendskab til mobning, til at kontakte barnets lærer.
  • Skolen opfordrer fagpersoner, der får kendskab til mobning, til at kontakte elevernes lærer eller gå til skolens leder for sparring.
  • Skolen opfordrer klassens lærer, der får kendskab til mobning, til at gå til skolederen for sparring.
  • Skolen opfordrer til konstruktivt og opbyggelig dialog om udfordringer på forældremøder og i andre møderegi. Der tales om håndtering af problemer og ikke om problembørn.
  • Skolen gør det meget tydeligt for både lærere, pædagoger elever og forældre, hvad man gør, hvis man oplever problemer med mobning, herunder digital mobning. Det indebærer et overblik over, hvem man skal henvende sig til, og hvor man kan få hjælp – både internt og eksternt.
  • Skolen udarbejder en handleplan med konkrete tiltag indenfor 10 arbejdsdage, efter der er konstateret problemer med mobning eller det psykiske undervisningsmiljø.
  • Skolen informerer forældrene om, hvordan og hvor de kan klage over skolens afgørelse om eller håndtering af en mobbesag.

FORANKRING

  • Ledelse/lærere kommunikerer tydeligt skolens forventninger til et trygt og rummeligt børneliv med det formål at styrke elevernes trivsel, læringsmiljø og inklusion og reducerer omfanget af elevernes fravær på skolen.
  • Lærerne har et vedholdende fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at samarbejde.
  • Fokus på elevernes trivsel og udbredelse af kendskabet til skolens antimobbestrategi, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver mobbet. Eleverne inddrages løbende i arbejdet med trivsel på skolen og i arbejdet med antimobbestrategien, så eleverne føler ejerskab til strategien og indsatserne mod mobning.
  • Eleverne gennemfører den nationale trivselsundersøgelse. Ledelsen og bestyrelsen evaluerer effekten af skolens tiltag for trivsel og imod mobning.
  • Kollegiet og bestyrelsen sikrer revision af antimobbestrategien, følger op på den og sørger for at bruge det som et aktivt dokument.
  • Alle klasser laver trivselsaftaler, som løbende opdateres.

HANDLEPLAN

Der skal udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter. Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen. Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, herunder forældre eller SSP-medarbejdere. Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes i baggrund af det konkrete tilfælde. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individ-niveau. Skolen skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde. Foranstaltninger kan fx være:

  • Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
  • Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.
  • Synlig ledelse med fokus på relationelle kompetencer og inkluderende fællesskaber.

Evt. afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen

Powered by WordPress | Designed by: Virtual Server Hosting | Thanks to Best CD Rates, Wicked Eugene and Registry Booster Review
Experience by: XAR