Grammatik

Slutmål

Eleverne skal have gennemgået grammatikken i modersmålet, så de ved afslutningen af skoleforløbet kan analysere almindelige sætninger ned til ordniveau og kende reglerne for tegnsætning. Endvidere skal de på fremmedsprogene have gennemgået grundlæggende grammatiske regler, så de er i stand til at skrive almindelige breve med en antagelig grammatik.

Om arbejdet

Grammatik ses som en helhed og ikke som opdelt i dansk, tysk og engelsk grammatik. De overordnede principper, der gælder på det ene sprog, gælder for en stor del også på de to andre.Hovedprincippet i undervisningen er, at et sprog er levende og bevægeligt, stadig foranderligt. Alle regler bliver lært på samme måde som det meste andet, der læres på Østskolen: Først ses på en masse eksempler, derefter uddrages i et samarbejde mellem lærer og elever en regel, som så øves.Et af undervisningsprincipperne er det, der også gælder i det meste af al anden undervisning: Kan du finde det rigtige spørgsmål, så er svaret ofte snublende nært. Som eksempel herpå kan nævnes analysen: Man skal finde verballedet (vb), subjektivet (sb), det direkte (do) og det indirekte objekt (ido) og eventuelle præpositionsforbindelser (præp). Formålet er fler-sidet: Man får lært at sætte komma og andre tegn, og man får et langt mere solidt forhold til et levende sprog, når man lærer dets skelet at kende som noget fluktuerende, levende og bevægeligt og ikke som noget stift, grænsende til det døde.Man spørger så: “Er sætningen nutid eller datid?” Det ord, der fortæller dette, er ‘vb’ og får en bolle under sig. Næste spørgsmål: “Hvem handler sætningen om, hvem er det, der gør noget i sætningen?” = ‘sb’ og får et kryds under sig. Næste: “Hvad bolle kryds?” =’do’ og giver trekant. Næste: “Til hvem bolle kryds trekant” = ‘ido’ og giver firkant.Hov, hvorfor spørger man ikke – med henblik på at finde udsagnsledet (vb): “Hvad kan man sætte ‘jeg’ foran?” Fordi den kun går på dansk, f.eks: ‘Manden køber en bog’ – her kan man sætte jeg foran køber og altså sætte en bolle under. Men på engelsk hedder det ‘The man buys a book’. Og man kan ikke sætte det engelske ‘I’ foran ‘buys’, uden at det bliver forkert. Eller på tysk: ‚Der Mann kauft ein Buch’. Det hedder ikke ‚ich kauft’, men ‚ich kaufe’. Således er dette et eksempel på, at vi ser grammatikken som et større hele med plads til at rumme mere end blot dansk.

Powered by WordPress | Designed by: Virtual Server Hosting | Thanks to Best CD Rates, Wicked Eugene and Registry Booster Review
Experience by: XAR