Evaluering i 2016/2017

Evaluering 2017

Jfr. Friskolelovens §1b, stk. 3. samt skolens overordnede evalueringsplan skal skolen regelmæssigt evaluere det samlede undervisningstilbud. Dette arbejde er sat i gang i foråret 2017 og forventes afsluttet ultimo 2017

Overordnet plan

1. Bestyrelsen orienteres og inviteres med i arbejdet.

2. Eurytmilæreren beskriver – Klasse- og faglærere inddrages og deltager i processen.

3. Øvrige ansatte orienteres og deltager ved relevans.

Evaluering faget eurytmi i skoleåret 2017/18

Børnehaveklasse-1./2. klasse:
Undervisningen i disse samlæste klasser gennem tekster, vers, historier fulgt årstiderne og de dertil hørende årstidsfester: høsttema, Skt. Michaels tema (riddere, smede), lanternestemning (lys/mørke), julevers.
Fra september til jul er der taget udgangspunkt i 1. klasses overordnede ”overskrift”: eventyrstemning, som konkret blev til et fælles arbejdsprojekt med Grimms ”Tornerose” ( dog på rim).
Formprincipper har taget udgangspunkt i arbejdet med den lige og den krumme, og derudfra videreført i anlæggelsen af geometriske former (trekanter, firkanter).
Efter jul deltes timerne op i en 1. del for 1./2. klasse, hvorefter børnehaveklassen kom til til sidst til et mere legende, muntert forløb. 1./2. klasse arbejdede med oplevelsen af at være en kreds til at blive delt i to (dualitetsprincippet, du og jeg). Der blev arbejdet mere intensivt med de geometriske former; trekant, firkant, ottetal, spiral), hvorved rumorienteringen anlagdes.
Indførelsen af/i sprogets lyde (vokaler, konsonanter) blev lempeligt påbegyndt via lytten/efterligning. Hertil anvendtes forskellige vers og et gennemgående begyndelsesvers, Også elevernes egennavne blev taget som udgangspunkt.
Til oplevelsen af forskellige dyr (2.klasse pensum) blev brugt forskellige vers med dertil hørende former.
Fra forår til sommerafslutningen er der blevet arbejdet på et fælles projekt for alle eleverne: de fire elementer jord, vand, luft, lys og deres forhold til mennesket. Hertil anvendtes de tidligere anlagte former.
————————————————————
Hver enkelt times opbygning følger altid den samme rytme. Der begyndes altid med øvelser, der skal få eleverne til at være til stede i deres krop (forskellige koncentrationsøvelser). Desuden varierede koordinations-og behændighedsøvelser for arme, ben, højre/venstre, foran/bagved mm.
Dernæst over længere tid det samme begyndelsesvers for at samles om en fælles stemning, som også understøttes af øvelser på kredsen, hvor eleverne oplever at være mere hos/i sig selv og at gå ud fra sig selv til omverdenen.
Stor vægt lægges også på det sociale aspekt i klassen Forskelligt kombenrede øvelser (bl.a. bolde) styrker den samlede oplevelse af at være i et fællesskab.
Disse principper gælder egentlig for alles klassers vedkommende.

3./4. klasse:
Overordnet stod undervisningen under temaet jeg/du eller jeg over for verden, hvor eleverne vænner sig til at kunne være alene inden for fællesskabet. Hertil brugtes øvelser, hvor de inddeltes i et’ere og to’ere (oplevelsen af ensomhed).
Koncentrations-og koordinationsøvelserne blev differentieret og udvidet.
I forlængelse af Michaelsfestens smedetema (jvf. de gamle håndværk som tema i hovedfag) blev der fra september til jul arbejdet kobberstavene til en smedetekst. Krydsningen med stavene bringer eleverne til oplevelsen af at komme til sig selv og forbinde sig stærkt med det jordiske. Dette blev opført på scenen til juleafslutningen.
De tidligere anlæggelser af geometriske former blev udarbejdet mere ”bevidst”, såsom variationer af ottetallet, opbygning af sekskanter, ottekanter, og en begyndende op bygning af femstjernen.
Som noget helt nyt arbejdedes deri en periode med forskellige spejlformer (selvstændigt at kunne adskille sig fra de andre). Også rumbevidstheden og orienteringsevnen blev derved styrket. For første gang prøvede eleverne også at bevæge sig frontalt i rumformerne.
De rytmiske øvelser blev plejet videre og nu udvidet med jambe og trokæ, og der blev lagt særlig vægt på at hoppe, springe og udføre faste skridt. Fra påske til sommer indførtes en ny slags rytme (metrum): allitterationen, som kulminerede i en vikingehistorie (jf. hovedfagsundervisningen), hvor mange rumformer, rytmer, stavøvelser og sproglige bevægelser indgik (dette i samklang med den nordiske mytologi hovedfag).
Inden for det sproglige univers arbejdedes der mere intensivt og mere bevidst med konsonanternes formgivende bevægelser.
I toneeurytmien indførtes c-dur skalaen, som udmundede i gestaltningen af et lille Mozartstykke ( vist på scenen tul sommerafslutningen.

5.-6. klasse:
Den persiske kulturperiode blev perifert berørt i forbindelse med 5. klasses overordnede tema i hovedfag: de gamle kulturperioder. Der er blevet arbejdet meget med den græske stemning i form af indførelse af det nye metrum: daktylen. Dette blev opført på scenen ved sommerafslutningen med klaverledsagelse.
Ved juleafslutningen fremvistes også arbejdet med den nye geometriske form pentagram/pentagon; hertil vokaler og klaverledsagelse.
Inden for toneeurytmien er der arbejdet med kendskabet til nodeværdier, takt og rytme samt en begyndende indføring af intervaller. Intensivt blev der arbejdet med tonehøjde og tostemmig melodi (kanon), som også vistes til sommerafslutningen.
Til den begyndende stimulering af den logiske tænkning, som er temaet for 6. klasse, er der blevet arbejdet en del med geometriske formforskydninger (trekanter).
Alle andre formprincipper er blevet videreført, lige som de rytmiske øvelser er videreudviklet.
Til styrkelse af muskler/knogler er der også blevet lagt vægt på arbejdet med kobberstavene (kropsgeometri). Nu beherskes den syvdelte, den tolvdelte øvelse samt ”vandfaldet”.
Stavene er også blevet anvendt til rytmiske øvelser (kast) og ikke mindst til sociale øvelser (give/modtage, vågenhed etc.).

7.-8. klasse:
Inden for alle fagets områder er der blevet arbejdet med at videreudvikle og fordybe elevernes mere bevidste forhold til tingene og med at kunne beherske den kropslige udførelse.
Der er blevet indført nye og mere avancerede øvelser inden for koncentration, koordination og rytme/metrum samt komplicerede og krævende sociale øvelser.
Ligeledes blev alle 6 stavøvelser fuldført.
Klassetrinnenes overskrift: Modsætninger er blevet berørt i form af indslag af humoristiske tekster og musikstykker. I den forbindelse blev de såkaldte sjælegebærder indført (glæde, sorg, fortvivlelse, spørgsmål, alvor, højtidelighed mm.).
Udvikling af evne til rumorientering og overblik samt bevægelsesmæssig omsætning af geometriske former blev intensiveret i form af såvel trekants-og firkantsforskydninger.
Inden for toneeurytmien påbegyndtes indføringen af dur/mol med dertil hørende bevægelser i skikkelse og i rum.
Klassen har deltaget i tre sceneoptrædener i løbet af skoleåret: Femstjerne/femkantsform med Michaelsdigt ved Michaelsfesten i september. Til juleafslutningen optrådte 10 elever i et Beethoven stykke, og i forbindelse med forårets opførelse af skuespillet ”Hvor ulv og ræv regerer”

Øvrige bemærkninger.
Der er to typer kunstnerisk undervisning; Undervisning i kunst og undervisning på en kunstnerisk måde. Den sidste er karakteristisk for al pædagogik/undervisning på Steinerskoler, hvor undervisningen kaldes ”undervisningskunst”.
Dette bygger bl.a. på hele menneskesynet bag og giver sig udslag i en opbygning af fagene og timernes forløb ud fra et levende princip: leve i polariteterne udvidelse/sammentrækning, koncentration/afslapning, intellektarbejde/kropslig udfoldelse mma.) Det bygger endvidere på lærerens arbejde med sig selv, hvor der tilstræbes at opøve/udvikle en intuitiv kunstnerisk undervisningsform ( hvori også indgår rytmisk fornemmelse, brug af billeder).

I min undervisning i eurytmi har klaverledsagelse været sparsom, så derfor har min overskrift været at bringe eleverne til en oplevelse af, at sprog, tale, ord er bevægelse!
Samlæste klasser kan byde på visse udfordringer og vanskeligheder, lige som der kan opstå ustabilitet og manglende kontinuitet ved tilgang/afgang af elever i klassen. Nye elever konfronteres med et nyt og anderledes fag, som de andre er godt inde i. Dette kan også betyde, at en useriøsitet lettere opstår omkring fx sceneoptræden, mødepligt, disciplin mm).
Gennemgående har sociale øvelser spillet en stor rolle i arbejdet, og eurytmien er da også særdeles egnet til at virke fællesskabsdannende.
Det har haft en gavnlig effekt at have en lærer med i timerne i de mindre klasser. Det er faktisk en nødvendig forudsætning for, at eurytmien kan få lov til at folde sig ud. Den er et fag, som også fra lærernes side kræver stor opbakning (indre), forberedelse og støtte.

Ingelise Jensen
Juni 2018

 

Powered by WordPress | Designed by: Virtual Server Hosting | Thanks to Best CD Rates, Wicked Eugene and Registry Booster Review
Experience by: XAR