Evaluering i 2010/2011

Selvevalueringsprocessen tager i år udgangspunkt i elevernes trivsel her på skolen.

Trivselshandleplan 

På Østskolen ønsker vi at arbejde for at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt elev har mulighed for at udvikle sin individualitet både på det personlige og det sociale område, for så vidt det ikke hæmmer og generer andre.

Vi ønsker en god omgangstone imellem både børn og voksne og forsøger at komme drilleri og negativt sprogbrug til livs. Eleverne skal lære hinanden at kende og lære at respektere hinanden i deres forskellighed. Alle mennesker trives ved at føle
sig som velkomne deltagere i sociale sammenhænge.

Finder der krænkende adfærd sted, vil den sociale sammenhængskraft være truet.

Vi arbejder ud fra følgende TRIVSELSPLAN og STRATEGI i tilfælde af mobning og krænkende adfærd:

Klasserne har jævnligt fællesaktiviteter, enten som faglig hjælp,     sociale aktiviteter eller andet. Klasselærerne er ansvarlige for disse aktiviteter.

Formålet er, at de mindre elever føler sig trygge ved de større, og at de større elever føler, at de har et ansvar overfor de små, så der opstår et mere trygt miljø i skolen. Det tilstræbes, at der også kan skabes et fagligt forhold imellem klasserne, hvor de større hjælper de mindre, idet det giver sociale kompetencer.

  • Hvert år afholdes en Temauge, hvor alle elever arbejder sammen, på tværs af klasser, med det samme emne og ofte samme opgaver, blot løst på forskelligt niveau.
  •  De enkelte lærere orienterer løbende kollegiet om klassens trivsel. Problemer med dårlig trivsel tages op på den ugentlige konference.
  • Klasserne aftaler og udarbejder sociale spilleregler passende til deres alder.
  • Gårdvagten er naturligvis opmærksom og parat til at hjælpe og gribe ind, hvis det er nødvendigt.
  • Der orienteres om klassens trivsel på forældremøderne.
  • Det er vigtigt at skelne imellem drilleri og konflikt og tilfælde der med rette kan betegnes som mobberi.

Konflikt er
kendetegnet ved at være en uenighed, uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. Magtforholdet i en konflikt er generelt set lige mellem de involverede parter.

 Drilleri er
typisk en enkeltstående handling af tilfældig og spontan karakter. Drilleri handler typisk om at afprøve grænser eller kan være et forsøg på at skabe kontakt. Ved drilleri opleves ofte at den drillede selv griner med og, til en grænse, accepterer drilleriet.
I det øjeblik den drillede ikke synes det er sjovt mere, ændrer det karakter og skal stoppes.

 Generende/krænkende adfærd
kan være et vigtigt forvarsel om mobning. Den generende/krænkende adfærd har oftest mistet karakteren af tilfældighed, så magtbalancen mellem parterne langsomt forrykkes.

 Mobning er først og fremmest kendetegnet ved en skæv magtfordeling mellem de involverede parter. Mobning kan derfor ikke behandles som en konflikt. Ved mobning vil mobbeofferet ofte blive ekskluderet fra fællesskabet.

Mobning er en gruppes systematiske
forfølgelse, over tid, eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.
 

Gentagende krænkende adfærd kan være af
forskellig art:
 

  • Fysisk: Slag, spark, fastholdelse, skub og knubs, benspænd.
  • Verbal: Grove
    ord, besværgelser, forulempelser, rygtespredning, sladder.
     
  • Kropssprog: Mimik,
    gestikulationer, suk.
     
  • Social udelukkelse: Anonyme
    breve, spredning af krænkende informationer via Internet, SMS, MMS og
    lignende.
     

 

Handlingsplan mod mobning og krænkende adfærd.

  1. Den voksne, som får kendskab til situationen, sørger for at klasselæreren og eller SFO personale informeres.
  2. Klasselæreren taler først med med den udsatte elev og dernæst med de øvrige indblandede. Dette skal ske hurtigst
    muligt.Alt efter situatuonen vurderes det, om det er hensigtsmæssigt, at der er flere til stede ved samtalerne.
  3. De ansvarshavende bliver sammen med de involverede enige om, hvordan problemet løses og kan undgås i fremtiden.
  4. De indblandede informeres om at hjemmet kontaktes, og de opmuntres til selv at fortælle om det derhjemme.
  5. De ansvarshavende tager kontakt til de involverede børns hjem.
  6. Anses det for nødvendigt, indkaldes de implicerede til et møde. De ansvarshavende afgør, hvem der indkaldes til
    mødet og forbereder det.
  7. Evaluering og opfølgning sker indenfor 2 uger.
  8. Er der ikke sket en posetiv forandring, begyndes igen fra pkt.2
  9. Er der ikke sket nogen forandring på trods af ovenstående indsatser, træffes der i samråd med resten af
    kollegiet og skolelederen de nødvendige beslutninger.

Lærere og pædagoger på Østskolen arbejder på at gøre skolen til et bedre sted at være ved at være opmærksom på følgende hos eleverne:

Går for sig selv og er alene i frikvartererne.

Søger megen voksenkontakt.

Går tilbage i udviklingstrin.

Udviser ringe selvtillid.

Kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket.

Kommer for sent eller udebliver fra undervisningen.

Mister eller får ødelagt ting, tøj o. lign. Klarer sig dårligere fagligt.

Er bange for at gå i skole eller viser ingen glæde ved at gå i skole.

Ofte mave- og/eller hovedpine

Mister hurtigere koncentrationen.

  • Vi må aldrig gå forbi en elev, der er ked af det. Vi stopper op og hører, hvad der er i vejen og inddrager om
    nødvendigt klassens klasselærer eller AKT-personalet i sagen.
  • Skolen forventer, at alle voksne –      forældre, lærere og pædagoger – reagerer øjeblikkeligt, hvis de i deres
    daglige gang på Østskolen bliver vidne til, at et barn udsættes for trusler, groft krænkende sprogbrug, fysiske overgreb eller anden form for      nedværdigende behandling.
  • Blot ved mistanke om at mobning forekommer, tages problemet op.
  • Allerede når der konstateres smådrillerier, bør der gribes ind ved, at det nærmere undersøges om alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt at sige fra – også over for smådrillerier.
  • Vi skal gøre op med den negative opfattelse af begrebet ”at sladre” og i stedet opmuntre eleverne til at fortælle om, hvordan de har det.
  • Det er Østskolens grundlæggende holdning, at det ikke er ”at sladre”, når en elev gør opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Det er at være en god kammerat.

Konkretiseret i punkter er Østskolens målsætning:

  •  At vi passer på hinanden.
  • At vi er gode ved hinanden.
  • At vi skal have det rart med hinanden.
  • Vi vil planlægge og udføre undervisningsforløb, hvor forskelligheder opfattes som potentialer og ressourcer.
  • Noget af det, vi i fællesskab kan gøre, er at lære eleverne, at de skal behandle andre, som de selv ønsker at blive behandlet.

5-3-2011

Powered by WordPress | Designed by: Virtual Server Hosting | Thanks to Best CD Rates, Wicked Eugene and Registry Booster Review
Experience by: XAR