P1050331

Pædagogik

Musik og sang

Hver morgen synger vi morgensang, og fra 1.klasse spiller eleverne på fløjte. De første skoleår spilles der på en pentaton fløjte. Senere skiftes den ud med en sopran fløjte.

Fra 3. klasse spilles blokfløjte, i 4. klasse spilles violin, og fra 5. klasse opfordres eleverne til at modtage musikundervisning på et orkesterinstrument på musikskolen.

Ingen karakterer – men vidnesbyrd i stedet

Læreplanen er indrettet efter barnets og den unges udvikling, og der gives ingen karakterer, ligesom der heller ikke afholdes eksamen. For hvad siger resultatet af en tilfældig eksamensdag, mod tusinder af skoledage om en elevs flid, evner og muligheder?

Der gives skriftlige udtalelser 3 gange årligt, der beskriver elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt. Den sidste udtalelse op mod sommerferien, som kaldes et vidnesbyrd, gives efter 8., 9., og 10. klasse. Efter 10. klasse er vidnesbyrdet særligt fyldigt, og vil kunne anvendes i forhold til optagelse i ungdomsuddannelserne.

Vi lægger desuden vægt på en meget tæt kontakt mellem skole og hjem gennem forældremøder og elevkonsultationer.

Afgangsprøve

Skolen har den 12.09.2006 meddelt Undervisningsministeriet, at vi ikke afholder Folkeskolens afgangsprøver.

Ingen lærebøger

Eleverne skriver og illustrerer deres egne lærebøger. Ud over romaner, digtsamlinger, ordbøger og lignende, som indgår i undervisningen, og de bøger eller hæfter eleverne selv skriver og illustrerer til hvert fag, har de ingen lærebøger.

Eleverne i de små klasser lærer ved at efterligne. Derfor skriver og tegner de af efter tavlen. De større elever resumerer det de har lært og skriver eller tegner det selv ind i arbejdshæftet. På den måde får alle deres helt egen lærebog, som med ord og illustrationer rummer essensen af det, de har lært. Således får eleverne et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres faglige viden, og det er i sig selv en vigtig kvalitet.

Samtidig opøver de gennem arbejdet med hæftet en arbejdsmetode, -disciplin eller -stil som kommer dem til nytte senere i livet: De lærer at lytte aktivt og at holde fast ved sammenhængen og de vigtige enkeltinformationer, og de lærer selvstændigt at formidle et stort og svært stof.

Hvad lærer eleverne i Rudolf Steiner skolen?

I en Rudolf Steinerskole lærer børnene naturligvis at læse, skrive, regne osv. på samme niveau som almindeligvis kræves i folkeskolen (se Delmål-slutmål). Udover at være en selvfølge er det også et lovkrav i friskoleloven.

Men der er alligevel stor forskel på Rudolf Steinerskolen i forhold til folkeskolen og andre friskoler.

Indledning

Grundlaget for pædagogikken er udformet af Rudolf Steiner i forbindelse med hans ledelse af Waldorfskolen i Stuttgart i 1919. Men pædagogikken er videreudviklet, så den passer til vores tid.

I undervisningen og den opdragelse, der følger med den, lægges der vægt på at skabe en balance mellem en tankemæssig indlæring, en kunstnerisk skoling og udviklingen af sociale og praktiske færdigheder.

Eleverne er aktive deltagere i læreprocessen. F.eks. skabes en del af lærebøgerne af eleverne selv ud fra den levende undervisning, der på den ene side følger en læreplan og på den anden side løbende tilpasses den enkelte klasse.

Indholdet af undervisningsplanen er tilrettelagt således, at eleverne får kundskab om og kan indleve sig i det, som de ud fra deres aldersmæssige udvikling har brug for.

Hovedfag

Hver dag starter med en hovedfagstime, som varer fra 8.20 til 10.15. I denne time undervises der i 3 – 5 uger i samme hovedfag, f.eks. dansk, dernæst 3-5  uger i et andet fag, f.eks. regning.

Denne periodiske vekslen mellem fagene kaldes periodeundervisning, og den giver på én gang mulighed for fordybelse i stoffet og befriende variation. En hel del fag læses som hovedfag, f.eks. kemi, fysik, historie, matematik, biologi og geografi.

Efter hovedfag følger de sproglige, kunstneriske og håndværksmæssige fag. Desuden læses der ekstra øvetimer i dansk og regning.

Øvelses- og bevægelsesfag

Efter hovedfagstimen følger fag, som kræver regelmæssig øvelse, f.eks. sprogtimer, gymnastik og eurytmi (en særlig bevægelseskunst).
Sprogtimerne omfatter engelsk og tysk, som eleverne lærer helt fra 1. klasse. Sprogtimerne i de mindste klasser består for en stor del af sanglege, rim, remser og små skuespil. Fra 4.klasse kommer der mere grammatik og tankemæssig undervisning til.

Kunstneriske og Håndværksmæssige fag

Sidst på dagen ligger de kunstneriske og håndværksmæssige fag, der for de ældste elevers vedkommende opdeles i perioder af 2 – 6 ugers varighed.

I løbet af skoleforløbet stifter eleverne bekendtskab med en lang række håndværk: Træ- og metalsløjd, smedning, håndarbejde, læderarbejde, stenhugning, bogbinding m.m.

Powered by WordPress | Designed by: Virtual Server Hosting | Thanks to Best CD Rates, Wicked Eugene and Registry Booster Review
Experience by: XAR